Søllerød Jazzklub - Jazz i Rudersdal

Fredag den 7. december byder Søllerød Jazzklub på et brag af et rå-swingende bigband i Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, 2840 Holte

Så er det igen på tide at besøge Søllerød Jazzklub, hvor den gode swingmusik kommer i højsædet fredag den 7. december.   Det svenske Roger Berg Big Band består af 4 trompeter, 4 tromboner, 5 saxofoner, piano, bas, guitar og trommer – og hertil kommer en munter og velsyngende kvindelig vokaltrio. Det er som at høre Andrews Sisters eller Boswell Sisters når de synger bl.a. ”Boogie Woogie Bugle Boy”, ”Bei Mir Bist Du Schøn” og ”Rum and Coca Cola”.

Big Band Søllerød Jazzklub 7 december 2018.jpg

  

Roger Berg kender vi i øvrigt som trommeslager i Tivolis Big Band og som trommeslager med Niels Jørgen Steens A-team, og han sidder ofte bag trommerne i Monday Night Big Band.. Han startede sit svenske orkester i 2007, og orkestret er siden gået fra den ene succes til den anden i Skandinavien og en stor del af Europa. Repertoiret er de store swingarrangementer af bl.a. Benny Goodman, Count Basie, Glenn Miller, Tommy Dorsey, Harry James, Les Brown og Duke Ellington. Blandt de numre, man kan høre, er ”Lady Be Good”, ”Opus One”, ”Boogie Blues”, ”Mood Indigo”, ”Moten Swing” og ”Let’s Dance” – og der kommer nok også lidt swingende julemusik. Det bliver en humørfyldt og minderig aften, hvor det bliver vanskeligt at holde fødderne i ro i det gode selskab.

 

Roger Bergs Big Band har fået hele huset til at gynge ved bandets tidligere besøg i Søllerød Jazzklub i 2010, 2015 og 2017, og der har været helt udsolgt hver gang. Der kan købes billetter ved indgangen, men det er en god ide at købe billetter allerede nu.

Det kan gøres via jazzklubbens hjemmeside www.sollerodjazzklub.dk   Prisen for gæster er kun kr. 150, og for medlemmer kr. 125,-

 

Arrangementet finder sted fredag den 7. december i Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B,  2840 Holte, hvor dørene og baren åbnes kl 20 og musikken starter kl 21.

 

 

 

 
Find informationer omJ azz i Rudersdal,  foreninger, virksomheder, håndværkere, butikker, arrangementer og foreninger i Rudersdal kommune; 
dvs. Birkerød, Bistrup, Høsterkøb, Holte, Nærum, Skodsborg, Søllerød, Trørød, Vedbæk, Øverød
 - på ABC By RuRudersdal WEBBY - dit lokale internet med søgemaskine i Region Hovedstaden, Nordsjælland, Storkøbenhavn.
  
Copyright dyrbye.com & WEBBY Internetløsninger
www.rudersdal.webby.dk - www.alleroed.webby.dk - www.furesoe.webby.dk - www.odsherred.webby.dk - www.assens.webby.dk
  Fritid og foreninger
tilføj
tilføj
tilføj
tilføj
 Kontakt os
tilføj